Tørring Renseanlæg

Højteknologisk anlæg, der opfylder kravene.

Rensning af spildevand forgår med levende organismer/bakterier, det er derfor meget vigtigt at de stoffer der kommer i kloakken er stoffer der er biologisk nedbrydelige.

Stoffer der bl.a. er skadelige for den biologiske processen er klor, syre, base,  benzin, olie, diesel mm.  Selv mindre mængder påvirker processen og  der skal kun ca. 200-300 liter af disse stoffer til at vælte den biologiske proces. Der kan gå op til 6 uger før den biologiske proces er i gang igen. På de mindre anlæg i kommunen er mængden meget mindre 10-50 liter.

Andre stoffer der ikke bør komme i toilettet er: bind vatpinde kondomer mm. disse stoffer er ikke biologisk nedbrydelige, de tages derfor fra i det mekaniske indløbs hvor den mekaniske finriste står. Det er desværre ikke alt der bliver holdt tilbage. Kun ca. 98 % bliver holdt tilbage, de sidste ca. 2 % fordeler sig til slammet og vandløbet.

Tørring renseanlæg er opført i år 1976-77 og er med udbygningerne i årene 1994,med biologisk- og kemisk renseanlæg, proces line 2

Renseanlægget modtager spildevand fra. Ølholm, Hesselballe, Tørring, samt 1400 husstande der er tilmeldt tømningsordning.

Anlægget har kapacitet svarende til spildevandsmængden fra 6.000 personer

Det tilkommende råspildevand modtages den mekaniske finriste, med 5 mm spalteafstand. Risten sørger for frasortering af større partikler, som klude, plast, vatpinde m.v., der automatisk transporteres over i en vaske/presse zone og videre til en container, hvorefter affaldet køres til forbrænding.

Det sand og fedt der er i råspildevand bliver sorteret fra i et sand og fedtfang, sandet bliver ved hjælp af to sandpumper pumpet ind i en sandvasker og videre til en container, dette bliver genbrugt som opfyldning.

Fedtet tages fra i en fedtudskiller, hvor det bliver suget op, herefter transporteres det til et biogasanlæg. 

Efter den mekaniske rensning løber spildevandet via fordelerbygværket til biologisk og kemisk rensning i de to procestanke.

Renseanlægget er delt op i to helt afskilte anlæg. Dette er en fordel  hvis der kommer et stof ind på renseanlægget der hæmmer bakterierne i processen. Så kan der lukkes for det ene anlæg, så det kun er det ene af de to biologiske processer der er ude af drift. 

I procestankene fjernes det organiske stof i spildevandet ved, at vandet med aktiv slam får tilført luft (ilt). Det aktive slam nedbryder og omdanner  næringsstoffet ammoniak til kvælstof. Ved at stoppe for lufttilførslen i nogen tid vil kvælstoffet der ligeledes er et uønsket næringsstof frigøre sig fra spildevandet, dette omdannes til frit kvælstof, der forsvinder til atmosfæren, som i forvejen består af 78 % kvælstof. 

Når vandet er renset for organisk stof og kvælstof, ledes blandingen af renset spildevand og aktiv slam til efterklaringstankene. Her bundfælder det aktive slam og det pumpes retur til procestankene, for på ny at deltage i den biologiske rensning. Det rensede (klarede) vand løber over en overløbskant og videre til iltningstrappen. 

I iltningstrappen registreres vandmængden automatisk og tilføres ilt, før det mekanisk, biologisk og kemisk rensede spildevand løber ud i Guden åen. 

Udover organisk stof og kvælstof skal renseanlægget fjerne fosfor fra spildevandet.

Dette sker ved at dosere jernsulfat og aluminiumsulfat til spildevandet. Det kemiske slam, der herved dannes i procestankene og binder fosforen, vil ligeledes blive fjernet fra det rensede vand i efterklaringstanken. 

Det biologiske og kemiske slam, som ikke pumpes retur til anlægget, udtages i bunden af efterklaringstanken. hvor den resterende slam behandles biologisk i kæmpemæssige bassiner beplantet med tagrør